Vil du gerne holde dig i form, men har du svært ved at gøre noget ved det, har vi her samlet et par gode råd til dig, som du måske kan få noget ud af at følge.

At holde sig i god form er en udfordring for rigtig mange mennesker. Derfor er det bestemt heller ikke noget, du kommer sovende til. Det kræver sin mængde træning at være i god form, men faktisk kræver det måske ikke lige så meget træning, som du går og tror.

Træn gerne hver dag

For at komme i god form kan det være en god idé at træne hver dag. Det er klart, at det kan være hårdt at komme i gang med i starten, men lige så snart du er kommet ind i en god rytme, bliver det bare til en vane for dig ligesom så meget andet i dit liv.

Så sætter du dig fx for at løbe en tur hver morgen, er det hårdt i de første par dage at komme op og i gang med det, men når de første par dage er overstået, bliver det hurtigt nemmere for dig, og til sidst er det bare blevet en del af din morgenrutine.

Lidt er bedre end ingenting

Så er det også vigtigt at huske på, at lidt altid er bedre end ingenting, når det kommer til træning. Det er meget bedre at løbe to kilometer hver eneste dag, end at løbe en eller to gange om måneden, når du lige finder motivationen til det.

Selvom to kilometer ikke virker af meget for mange mennesker, er det klart godt for din krop at løbe bare lidt i stedet for slet ingenting. Så kan du fx overskue en tur på to kilometer hver morgen, er det jo meget bedre end slet ikke at komme ud af døren.

Intensiv cardio kan være vejen frem

Og hvis du ikke har meget tid i din hverdag til træning, kan det være godt at bruge den tid, du har, på intensive træningspas. Du kan jo overveje at lave intervalløb, og hvis du vil maksimere outputtet af din træning, kan du også bruge en vægtvest til løb for endnu bedre resultater.

Du kan jo fx lave intervalløb lige ude foran din hoveddør, og bare 5-10 x 100 meter er nok til at få pulsen op, og det tager ikke meget mere end 10 minutter, hvilket alle kan finde, hvis de vil i god form.