Meditation kan for mange virke som noget ”hippie ”-halløj eller noget ”new age ”-fjolleri som kun ungdommen og de alternative driver med, men faktisk er meditation helt essentielt for os mennesker, hvis vi ønsker at leve et sundt og godt liv.
Når du får en ny computer eller en ny telefon, læser du så ikke brugermanualen? Når du ikke kan finde ud af slå notifikationer til eller sætte e-mailen op rigtigt, søger du så ikke også svar? Her vil de fleste svare ja, de færreste giver op og kaster telefonen eller computeren i skraldespanden, men hvorfor gør du så ikke dette med din krop og ikke mindst dit sind og din mentale sundhed?
Mennesket krop og sind, altså mekanisme, er verdens mest komplicerede stykke ”maskineri” – men de færreste af os har faktisk læst brugermanualen eller brugt tid på at finde de små indstillinger og justeringer som gør det behageligt, for ikke at nævne leveværdigt at være her.
Alt for mange mennesker lever i konstant frygt, med angst, depression eller jagter lykke igennem materialistiske objekter som biler, huse eller andre ting. Hvad hvis jeg fortalte dig at alt det gode du kan og en gang imellem føler, er konstant indeni dig og det er blot dit sind (og din krop) som blokere at disse følelser er der konstant? – Det er her meditation kommer ind i billedet.
Lad os eksempelvis tag angst eller frygt. Hvis du sidder i en bil der pludselig begynder at trille ned af bakken og du har aldrig lært at køre bil, så vil du automatisk reagere i frygt og angst for hvad der vil ske, fordi du ikke ved hvad du skal gøre, det samme gælder kroppen og dit sind. Du bevæger dig rundt på en planet i det ydre rum som flyver rundt om en anden planet mens den drejer rundt om sig selv, mens du prøver at leve blandt milliarder af andre mennesker – Her tænker jeg, hvem ville ikke være angstfyldte? – Det er her brugermanualen til mennesket kommer ind i billedet og den kaldes meditation.
Ikke at misforstå, meditation alene er ikke vejen til et langt og lykkeligt liv, men det er bestemt et stort element i det og det er en del af den meget store brugermanual til mennesket, så det faktum ikke at sætte sig ind i meditation eller læse om sig selv som menneske, er idioti i min optik, hvis du ikke har det absolut fantastisk hver eneste dag.
Anbefalte kurser om meditation
Anbefalte bøger om meditation
Ofte stillede spørgsmål
Ordet “Yoga” betyder i bund og grund “det, der bringer dig til virkeligheden“. Bogstaveligt talt betyder det “forening”. Union betyder, at det bringer dig til den ultimative virkelighed, hvor individuelle manifestationer af liv er overfladebobler i skabelsesprocessen. Lige nu er et kokosnøddetræ og et mangotræ dukket op fra den samme jord. Fra den samme jord er menneskekroppen og så mange skabninger dukket op. Det hele er den samme jord.
Yoga refererer til forening, ikke som en idé, en filosofi eller som et begreb, du indtager. Som en intellektuel idé, hvis du står inde for universets almindelighed, kan det gøre dig populær i et teselskab, det kan give dig en vis social status, men det tjener ikke noget andet formål. Du vil se, når tingene kommer ned til lige penge – det behøver ikke engang at koge ned til liv og død – selv for penge, “Dette er mig, det er dig.” Grænsen er klar; der er ikke tale om, at du og mig er ét.
Yoga er en af de mange misforståede termer og begreber i verden, som så mange andre ting som er vanskelige at forstå eller som man ikke selv har kendskab til, så er det let at sætte en label på det og kalde det for noget, fordi det i ens egen verden minder om noget.
Men blot fordi du ikke forstår noget, eller noget ligner på noget andet, betyder det ikke at det er det og det er her de fleste går helt fejl. Dette gælder ikke kun indenfor yoga, men alt andet i verden.
Yoga er ikke en filosofi, i yoga er der ingen trossystemer eller noget overnaturligt, yoga er en videnskab og en teknologi for mennesket til at opnå spiritualitet.
Spiritualitet og yoga videnskaben er store og komplicerede emner at kortforklare, men sagt på en enkelt måde, så er det en brugsmanual til livet.
Nej, yoga er ikke en religion. Yoga blev for første gang opdaget for mere end +15.000 år siden og den ældste religion har sin oprindelse for cirka 4500 år siden. Hinduisme som har sin oprindelse fra asien ligesom yoga, er den ældeste religion og kan spores tilbage til cirka 2300 før år 0.
Yoga er en bioteknologi og har ingenting med et trosystem at gøre, men forholder sig til i store træk til videnskaben, yoga er altså dermed så langt fra religion som man kan komme, hvor trosystemer og troskab til det ukendte sker.
Yoga blev for første gang udøvet i himalaya bjergene for mere end +15.000 år siden. Den første yogi (yoga-udøver) hed Shiva og kaldes også for adiyogi som betyder “den første yoga“.
Yoga er videnskaben om at aktivere dine indre energier til en så levende og sprudlende tilstand, at din krop, sind og følelser fungerer på deres højeste niveau.
Flere artikler om meditation
Hvad er meditation?
Som du sikkert allerede nu, på min ”korte” introduktion til meditation har gennemskuet, så er meditation ikke bare lige’ som man siger på godt dansk. Meditation findes i mange former, størrelser, arter og ikke mindst metoder hvorpå det ”udøves” og det er svært at komme hele vejen rundt, men jeg skal forsøge at fortælle og forklare dig om hovedformålet, de mest basale øvelser og teknikker og ikke mindst de mange fordele ved meditation.
Meditation er på mange måder en fordybning af mindfulness, hvor mindfulness kan være et rigtig godt værktøj og levevej i en hektisk hverdag, så er meditation et skridt dybere kan man sige. Det kan være fordelagtigt at læse om mindfulness og begynde på dette først, før man kaster sig ud i meditation, da det som oftest kan give større udbytte på kortere tid, da de to har mange ligheder i sig.
Ordet ”meditation” stammer fra latin som så mange andre ord og er afledt af ”meditor” og ”meditatio” som betyder ”øver mig” og ”forbereder mig til,”.
Det som er vanskelig ved at fortælle om og forklare meditation og menneskets oplevelse af de mange dimensioner vi går igennem, i lig fod med yoga og spiritualitet er, at det danske (og engelske) sprog og ordforråd langt fra kan forklare, beskrive og afdække det som sker med sindet når man mediterer. Men jeg vil nu forsøge at gøre mit bedste og bibeholde min artikel og meditation på dansk. Dette betyder også at hvis du søger på Google eller andre steder på nettet efter ”meditation” og ”meditere” så er forklaringerne ofte meget generelle og uspecifikke, af netop denne årsag. Jeg vil dog forsøge at gå så meget i dybden med emnet som jeg formår.
Dhyan, Dhyana eller Dhayanam
Dhyan eller Dhyana – Din fysiologiske krop er her (der hvor du sidder nu) men dit sind derude (et andet sted). Det betyder at der en lille afstand mellem dig (dit sind) og din fysiologiske krop.
Så snart der er lidt afstand mellem din krop og dit sind, vil alting pludselig blive krystal klart, ting som var superkompliceret før, virker og ses nu helt enkelt og let.
Formål med meditation
Kort fortalt, så er hovedformålet med meditation er at skabe afstand mellem det fysiske legeme (kroppen) og sindet (hjernen).
Bor du i en tæt befolket by som Aarhus eller København, så kender du sikkert til trafik-køer på de forskellige motorveje og andre
Når du sidder i kø på vej hjem fra arbejde, kan dette virke ganske frustrerende, men hvis du flyver over i en luftballon eller et fly, så ser det fantastisk ikke så dumt ud, specielt om aftenen hvor alle lygterne lyser op, det kan faktisk næsten være helt smukt, dette er en fin analogi for meditation, at med lidt afstand så kan noget du ellers havde fundet frustrerende eller vanskeligt, være smukt.
Formålet med meditation er altså at skabe denne afstand mellem det fysiologiske og psykologiske, sagt med andre ord, din krop og dit sind. Dette skaber perspektiv for aldrig nogen gang før.
Den store misforståelse ved meditation
Mange tror at meditation er en handling, noget man gør, det er det absolut ikke. Meditation er en konsekvens.
Hvis du dyrker din krop, din intelligens, dine følelser og din energi på en specifik måde, vil meditation ske helt automatisk, som en kvalitet eller konsekvens og dermed ikke som følge af en handling.
Mange mennesker mediterer 5, 10 eller 20 minutter om dagen, nogen om morgenen, nogen om aftenen og nogle vælger både morgen og aften, dette kan være både dumt og farligt. I værste fald kan det have helt modsat effekt af hvad man egentlig forsøger at opnå.
I de tidlige 90’er blev der gjort en undersøgelse af alle indlæggelserne hos Nimhans Institute, hvor de fandt ud af at 8% af alle patienterne som kom til Nimhans Institute, var der som følge af fejlagtig udøvelse eller forsøg på, af meditation eller/og yoga. Hvis du forsøger at få dit sind til at gøre noget med magt, vil det automatisk reagere og ikke på en positiv måde, dette er mest sandsynlig årsagen til de 8% af patienterne hos Nimhans Institute i denne tidsperiode.
Meditation handler ikke om at sidde stille med øjnene lukket. Under denne aktivitet kan du sove, sidde og tænke på alt mulig du ikke burde eller for hvad jeg ved, synge inde i hovedet. Dette er altså ikke definitionen på at meditere.
Meditation sker når afstand mellem krop og sind opstår, noget som kan opnås igennem en lang række teknikker, metoder og ikke mindst øvelse af både mindfulness, yoga og meditation.