Ønsker du at styrke din synlighed på Google, men mangler kompetencerne? Så skal du måske have fat i et professionelt SEO bureau der kan hjælpe dig.

Styrk Synligheden på Google: Vælg Det Rette SEO Bureau

Styrk din synlighed på Google med det rette SEO bureau

Kampen om placeringerne på verdens største søgemaskine Google er ofte hård og mange bliver fortvivlet i forsøget på selv at nå de høje placeringer og få del i de mange besøgende som Google henviser andre hver eneste dag igennem søgninger på søgemaskinen.

Google er uden tvivl verdens største søgemaskine. Der foretages mere end 40.000 søgeforespørgsler hvert sekund i gennemsnit, hvilket bliver til mere end 3,5 milliarder søgninger pr. Dag og 1,2 billioner søgninger pr. År over hele verden.

Google har længe domineret markedet indenfor søgemaskiner på baggrund af deres simple opsætning og højkvalitets funktionalitet. Mange andre søgemaskiner som eksempelvis Yahoo har meget mere indhold på deres hjemmeside end bare en søgemaskine som Google, dette har helt klart været med til at gøre Google til den dominans indenfor søgemaskiner som den er i dag med mere end +90% af alle søgninger der foretages blandt søgemaskiner.

Jeg har tidligere arbejdet som selvstændig SEO konsulent og bistået danske samt udenlandske virksomheder med hjælp til SEO med speciale i:

  • Copywriting / SEO tekstforfatning
  • Linkbuilding
  • SEO-strategier
  • Teknisk SEO

I dag arbejder jeg ikke længere som selvstændig SEO konsulent men jeg er derimod i SEO-coach hos Startup Central også arbejder jeg forsat med linkbuilding for  danske virksomheder. Udover dette arbejder jeg kun med affiliate marketing og min kommende webshop i Norge hvor jeg bor. Du kan derfor ikke hyre mig til at hjælpe dig med SEO, men jeg skal alligevel hjælpe dig med det vælge det rette SEO bureau til din virksomhed så du ikke kaster penge ud af vinduet og efter de mange selvproklameret SEO-konsulenter der findes i Danmark.

Du kan også følge mig på Instagram og Facebook, så du kan holde dig opdateret på mine seneste artikler og vejledninger som kan hjælpe dig med at tjene flere penge på nettet.

+5 tips til dig der skal hyre et SEO-bureau

Det kan være svært at finde et godt SEO bureau og der findes desværre mange selvudnævnte SEO-eksperter derude som høster mange penge på at lave en dårligt og halvfærdigt stykke arbejde som skaber middelmådige resultater som et professionelt SEO-bureau kunne have skabt til den halve pris og den dobbelte trafik.

Til trods for det store marked og den store efterspørgsel, så findes der desværre ikke en officiel dansk uddannelse indenfor SEO-optimering. Det nærmeste man kommer er enkeltstående kurser eller uddannelser indenfor online markedsføring der bevæger sig lidt indover SEO men alligevel i begrænset omfang.

Dette er med til at gøre SEO-industrien vanskelig og uoverskuelig for de fleste danske virksomheder når de skal vælge et SEO-bureau.

1. Få styr på det grundlæggende i SEO

Før du begynder at søge et SEO bureau til din virksomhed og hjemmeside, kan det være en god idé at få den grundlæggende viden og forståelse for SEO.

Der findes mange videoer på YouTube som er et kig værd og der findes ligeledes mange gratis kursus i SEO som du kan se helt gratis, så du kan få styr på det grundlæggende i SEO.

Jeg anbefaler helt klart GoLearn’s gratis SEO kursus og hvis du ønsker dybdegående forståelse hvilket også kan være fordelagtigt kan du købe tilgang hos GoLearn og få tilgang til alle videoerne om SEO. Dette vil give dig en dybdegående kendskab til SEO og klæde dig godt på til når du skal hyre et SEO bureau.

Men husk, selvom du har grundlæggende forståelse for SEO og har lært nogle af de metoder der skal til for at udføre SEO-optimering, så ligger der meget mere bag SEO for at få de resultater som giver høj organisk trafik og konverteringer som salg.

så gør ikke dette dig til 100-meter mester i SEO, ej gør det dig dygtig nok til at udføre SEO selv hvor du skal forvente gode resultater. Det er udelukkende for at du kan kommunikere og forstå dit SEO bureau og du har en ærlig chance for at følge udviklingen i din virksomhed udenom væksten i organiske besøgende på din hjemmeside.

Jeg skal selvfølgelig ikke afholde dig fra at prøve selv, men jeg kender mange der har brugt meget tid og energi på at prøve selv og i nogle tilfælde har de forbedret deres synlighed på Google og i andre tilfælde har de gjort det hele værre, derfor anbefaler jeg også, at medmindre du har godt styr på SEO, så hyre du et SEO bureau til opgaven, selvom det kan være dyrt.

2. Se på virksomhedens anmeldelser

Tidligere kunder og erfaringer er et essentiel del når der skal købes eller handles med andre virksomheder eller når forbrugere skal bruge penge og det samme gælder når du skal vælge et SEO bureau til din virksomhed.

Igennem virksomhedens anmeldelser kan du læse hvordan deres tidligere kunder har oplevet at arbejde sammen med det pågældende SEO-bureau og få indblik i deres tilfredshed.

Har en virksomhed dårlige anmeldelser som de ikke har besvaret kan du rette henvendelse til virksomheden og høre om de vil fortælle deres side af historien, så du kan føle dig sikker på bureauet.

Det bedste sted at se på et bureau’s anmeldelser er klart på Facebook og Google.

Anmeldelser på Google:

De fleste etablerede virksomheder og SEO-bureauer har en Google My Business konto hvor besøgende kan skrive anmeldelser som er frit tilgængelige for alle. Du finder en virksomheds Google My Business konto ved at søge efter virksomhedens navn på Google, her vil deres konto fremgå i højre side hvis du sidder på PC.

Anmeldelser på Facebook:

Som de fleste mennesker har en Facebook-profil, så har de fleste virksomheder også en virksomhedsside på Facebook. På enhver Facebookside fremgår anmeldelser i højre side. Har kan du se virksomhedens anmeldelser fra andre Facebookbrugere.

3. Kemi med dit bureau er vigtigt

Et SEO bureau burde have dine interesser i deres interesse og ønske at dele jeres budskab og mission som virksomhed med andre igennem deres SEO-strategi. Hvis bureauet ikke virker interesseret i jeres virksomhed, budskab og mission så er det et stort faresignal om at du har fat i det forkerte SEO bureau som højst sandsynlig arbejder med enten grey hat SEO eller black hat SEO som potentielt kan skade din hjemmeside og dine placeringer på Google samt fremtidige muligheder for dette.

4. Tillid og forventningsafstemning er altafgørende

Tillid er noget der er svært for de fleste og det gælder særligt når der kommer penge imellem og specielt indenfor SEO-verdenen er tillid noget der er svært.

Modsat betalt annoncering, så er din SEO-resultater ikke noget du mærker med det samme, selvom Google er blevet meget hurtigere til at indeksere hjemmesider i dag, så kræver det forsat en del hvis du har en ny hjemmeside eller en hjemmeside som ikke har fået nok SEO-kærlighed igennem tiden, før du kan se resultaterne.

Dette betyder for mange at de må have mange penge op af lommen før de mærker resultaterne og det går måske fint på den første og anden faktura fra dit SEO-bureau, men når den tredje og fjerde faktura kommer og pengene endnu ikke er tjent hjem kan de fleste begynde at blive skeptiske og det er lige præcis derfor jeg skriver at det er altafgørende at man har tillid til sit SEO bureau og afholder en forventningsafstemning før man begynder.

SEO-bureauet kender jo til Google og til hvor længe der vil gå før pengene cirka er tjent hjem og det går fra minus til plus for jeres virksomhed, men hvis i ikke ved dette, vil der komme en negativ oplevelse og stemning mellem dig og dit SEO-bureau.

5. Indhent flere tilbud og sammenlign

Der er mange penge i at ligge nummer 1 på Google og det koster somregel også mange penge at komme derop uden betalt annoncering. SEO er en lønsom forretning for både SEO-bureauerne og virksomhederne som har de gode placeringer på Google, hvilket gør det til en særdeles konkurrencepræget

Det er en god idé at først og fremmest at indhente flere tilbud fra flere forskellige SEO-bureauer for at, ikke mindst sammenlign pris men ikke mindst fremgangsmetode.

Når du kontakter det potentielle SEO-bureau, så få dem til at fremsende deres umiddelbare tiltag og ændringer på din hjemmeside samt deres SEO-strategi i store træk. Du kan og skal selvfølgelig ikke bede dem fremsende en punkt-for-punkt fremgangsplan, da dette ville være alt for meget at bede om og intet SEO-bureau ville gøre dette, grundet den mængde arbejde der ville ligge i det, men få en overordnet strategi med tiltag og ændringer samt hvad de havde tænkt sig at arbejde på som det første.

Her vil din grundlæggende forståelse for SEO komme til gavn, da du ville kunne skelne mellem de seriøse og professionelle fra de useriøse og selvudnævnte SEO-eksperter.

Google’s råd til hvordan du vælger det rette SEO-bureau

Det er foruroligende få mennesker der ved at Google selv, har lavet en video der vejleder virksomheder om hvordan de skal hyre SEO-bureauer og hvilke egenskaber de se efter. Hvem bedre, end Google selv kan fortælle dig hvordan du skal finde en virksomhed der er bedst til at fremme din hjemmeside på deres egen søgemaskine.

Det er også særdeles overraskende at en umiddelbart så informativ og god video fra søgemaskinens webmaster team kun har formået at få lidt over 200.000 visninger siden den blev lagt op på YouTube for mere end 2 år siden.

Selvom video’en fra Google Webmasters har et par år på bagen med en publiceringsdato 14. februar 2017, så er anbefalingerne fra Google et solidt grundlag for hvad du skal se efter når du skal vælge en SEO eller et SEO-bureau til din virksomhed.

Hvad skal man gøre, når man har ansat et SEO bureau

Til slut giver Google et par råd om, hvad de skal gøre, efter at du har ansat en SEO. Før noget arbejde påbegyndes, er det vigtigt at arbejde med SEO og blive enige om mål, målinger, og hvordan resultater spores. Google understreger, at du skal vide, hvad du vil komme ud af at arbejde sammen helt fra begyndelsen.

For mere information, se den fulde video nedenfor: