Det er fedt at starte virksomhed og blive herre i eget hus. Det er dog knap så fedt at bruge meget af tiden på at lave administrative opgaver, som ikke skaber værdi for dig og din virksomhed. Med et godt bogføringssystem skal du bruge minimal tid på bogføring og regler, så du i stedet kan gøre det, du er god til.
Få hjælp til den største udfordring for iværksættere og virksomhedsejere
Administration og manglende tid er nogle af de helt store udfordringer for iværksættere og virksomhedsejere i dag. Flere undersøgelser viser fx, at regler og krav til blandt andet regnskab og fakturering er en af de primære vækstbremser for virksomheder.
- Brug mindre tid på bogføringen og mere tid på virksomheden og salg
- Få mere tid og energi til idéer og løsninger
- Automatisk indberetning af moms
- Mulighed for support ved spørgsmål og problemer
- Direkte bankafstemning for præcist billede af dit regnskab
Ovenstående er bare nogle af de fordele, du får med et godt regnskabsprogram. Det letter nemlig den administrative byrde betragteligt, så du får frigivet mere tid i dagligdagen.
Det er vigtigt, at du har styr på dit regnskab af flere grunde. Den vigtigste er selvfølgelig, at du skal vide, hvordan det går i virksomheden helt generelt, så du ikke bruger flere penge, end du tjener. Du skal også vide, hvor meget du skal betale i moms og skat, ligesom du selvfølgelig skal sørge for at indberette de tal til Skattestyrelsen inden for fristerne.
Bogføring behøver ikke være besværligt eller tage lang tid
Bogføring lyder tidskrævende og besværligt for mange. Men det behøver det faktisk ikke være. Et smart bogføringssystem holder nemlig styr på dine indtægter og udgifter – og sørger selvfølgelig for at bogføre det hele for dig i kassekladden. Det frigiver en masse tid, du i stedet kan bruge på at udvikle virksomheden.
Et bogføringssystem kan se ud på mange måder. Nogen bruger et simpelt Excel-ark til at holde styr på indtægter og udgifter. Det kan dog hurtigt blive en del mere besværligt end med bogføringssystemerne, når du når en vis omsætning, eller når du skal beregne fx købsmoms, salgsmoms og erhvervelsesmoms, som du skal indberette til Skattestyrelsen.
Når du bruger et program til bogføringen, behøver du ikke kende til alle paragraffer i bogføringsloven. De fleste systemer bogfører typisk dine bilag og fakturaer korrekt, så de overholder alle gældende love og regler. Det laver fx automatisk korrekte debet- og kreditposteringer, så der hele tiden er balance i regnskabet.
Behøver jeg et system – kan min revisor ikke klare det?
Det er helt op til dig, om du ønsker et manuelt eller mere automatisk bogføringssystem, eller du foretrækker en revisor. Din revisor kan fx sagtens bogføre dine bilag, lave “det dobbelte bogholderi” og alt det andet, der skal til.
Fordelene ved et bogføringssystem er blandt andet, at du selv kan klare det det meste af bogføringen – med flere systemer kan du endda gøre det, mens du er på farten – og spare penge. Jo mere du selv kan bogføre, jo mindre skal du betale en revisor.
Hvis du har en personlig ejet virksomhed (eller et I/S), er der ikke krav om revision, eller at din årsrapport skal gennemgås af en revisor. Har du et ApS, A/S eller et IVS, skal der typisk en revisor indover på et eller andet tidspunkt. Du kan dog sagtens klare det meste af regnskabet selv, så det er nemt og hurtigt for revisoren at se det igennem – jo mindre tid revisoren bruger, jo flere penge sparer du.
Hvad kan jeg bruge mit bogføringssystem til?
Der gemmer sig som regel meget mere end bare de basale regnskabsfunktioner i et bogføringssystem. Flere lader dig fx sende ubegrænsede fakturaer, som automatisk bliver bogført, når kunden betaler. Se simple og mere avancerede funktioner nedenfor:
- Ubegrænsede posteringer
- Adgang til mobilapp
- Momsafregning
- Rykker-modul
- EAN-fakturering
- Mulighed for at modtage betaling via kreditkort og MobilePay
- Bogføringsassistent
Lønsedler er også noget, bogføringssystemer kan håndtere. Når du samler det hele i ét system, slipper du for at lave dobbeltarbejde, hvor du skal taste de samme oplysninger ind flere steder.
Systemer med mange ekstra funktioner går fra at være en simpel hjælp til bogføringen og til at være et avanceret værktøj, som sparer dig for mange timers administration – timer, som du i stedet kan bruge på at skabe værdi i virksomheden.
Hvad kan jeg bruge mit bogføringssystem til?
Det er vigtigt, du vælger et system, du er glad for og tryg ved at bruge til dit regnskab online. Der er flere populære regnskabsprogrammer på markedet i Danmark. I stedet for at kigge udelukkende på pris bør du også kigge på funktioner og sammenligne dem med dine behov. Hvad har du brug for, og hvem kan hjælpe dig med det?
Dinero er det mest anbefalede bogføringssystem i Danmark, og er endda også valgt til den mest anbefalede virksomhed i Danmark. Systemet er nemt og intuitivt at bruge, og du kan få hjælp 365 dage om året – altså året rundt – fra 8-23. Det er en stor fordel, når du har spørgsmål til en postering, din moms eller dine indberetninger.